Algernon
Interview med Freddy Milton
af Ingo Milton
returDu har ikke skrevet en hel bog om robotter før?
Nej, og det er også en beklagelig forsømmelse, som jeg nu langt om længe råder bod på.
Hvorfor skulle det emne være interessant i dag?
Fordi der er blevet øget opmærksomhed omkring robotter og kunstig intelligens.
Så du bringer situationen et skridt videre?
Det vil jeg nok sige! Jeg har jo en dystopisk åre, og her lå en fremskrivning lige til højrebenet.
Noget med klimaproblemet?
Ja, selve det problem fungerer i denne sammenhæng kun som klangbund. Der skal jo ikke megen fantasi til at forestille sig, at klodens nationer ikke kan blive enige om at gøre en fælles indsats mod klodens opvarmning som for alvor batter noget. Dertil er truslen for diffus.
Der sker ellers allerede ulykker nu som følge af ekstreme vejrproblemer der siges at have noget at gøre med klimaspørgsmålet?
Ja, men så bruger folk ressourcerne på at rette op på de ulykkers konsekvenser, og så bliver der færre midler til at finansiere de langtrækkende tiltag. Desuden skal politikerne genvælges, og dertil er kortsigtede mål bedst.
Du er virkelig pessimistisk?
Snarere realistisk. Selv om man bliver enige om at gøre noget er det ikke nok. Når polarisen smelter vil en del byer blive oversvømmet eller i det mindste truet af oversvømmelser, og det kan næppe forhindres.
Og så lægger du endnu et lag af undergangsstemning ovenpå.
Netop. For nedbruddet i naturen vil gøre grupper af mennesker desperate, og de kan ikke længere bare flytte. Jorden er i forvejen overbefolket. At folk prøver at søge hen hvor der er bedre livsvilkår har altid fundet sted og vi ser det nu med bekvemmelighedsflygtningene fra Afrika. Men nu er der ikke længere plads til dem andre steder.
Så der udbryder krige på grund af de forringede livsvilkår?
Det kan meget vel ske og mange mennesker dør. Og så er vi fremme ved det sted, hvor bogen starter, med de tilbageværende mennesker hovedsagelig boende i få befæstede storbyer, hvor de kun overlever fordi der er kommet så mange robotter der kan hjælpe dem.
Men det er heller ikke uden problemer?
Nej, for det faldende antal mennesker bliver nervøse for, at robotterne vil overtage magten. Det bliver så op til agenten Magnus of hans personlige robot, Algernon at finde hoved og hale i den historie.
Hvorfor det navn, Algernon?
En af mine ældste gode oplevelser med science fiction var en pocketbog med vindere af den amerikanske Nebula pris. Daniel Keyes havde vundet en Hugo et år med novellen 'Flowers for Algernon' og senere Nebula prisen for romanudgaven. Det var en historie om en svagt begavet person, der under en test tabte til en mus, der var dygtigere til at finde vej gennem labyrinten. Musen hed Algernon. Manden får en nyudviklet behandling, som gør ham mere intelligent, så han kan vinde over musen. Men behandlingen har en alvorlig pris.
Hvorfor gjorde det indtryk?
Fordi jeg altid har haft medfølelse med folk, der er ramt af en hård skæbne. Jeg har således skrevet en bog om en autist. Og desuden havde novellen en lingvistisk overbygning. Personen skriver selv sin dagbog, og i starten staver han dårligt. Men alt som behandlingen skrider frem får han kontrol over sproget. Senere da virkningen aftager falder han tilbage til sin ubehjælpsomme måde at stave på. En fin måde at vise pointen med intelligens.
Så intelligens er også en vigtig del af din historie?
Det er den. I mit tilfælde kunstig intelligens, som robotter tilmed selv kan opbygge og videreudvikle hvis de får lov. Jeg har som flere gange tidligere en krydsklipning til en parallelhandling, og her er det en tilbageværende robot med høj intelligens, som tror han er den sidste af sin slags efter at menneskene forbød, at robotter kunne være mere intelligente end mennesker. Den bios kerne føler han et ansvar for at beskytte, så han må flygte fra byen og får følgeskab af en dreng, hvis mor er blevet skudt af vagterne på bymuren da de kom for tæt på muren for at søge i nogle containere.
Er du også inspireret af andre historier om robotter?
På en måde. Alle kender jo Asimovs univers, men filmen 'I Robot' har intet med romanen at gøre. Jeg henviser dog til hans tre robotlove først i min bog. Desuden har Philip K Dick skrevet flere bøger om og med robotter, og nogle af dem er blevet filmatiseret med succes. Alle kender for eksempel 'Bladerunner' bygget over
'Do Androids Dream of Electric Sheep?'
Var bogen svær at skrive?
Nej, snarere et modsatte. Jeg tror det er den roman jeg har været hurtigst om at skrive. Jeg følte mig helt opslugt af dette truende fremtidssamfund, hvor livet er blevet amputeret til en basal eksistens dirigeret af overlevelse men i et teknologisk univers der fremmedgør mennesker.
Så det er måske også en 'Big Brother' historie?
Nej, det er det ikke. Det ville blive for meget. Nej, der er mit bedste bud stadig de to første 'Familien Gnuff' album, som kan læses på min hjemmeside.
Der er også spørgsmålet om følelser. Har robotter det?
Et godt spørgsmål. En kvindelig arkivar oplever i alt fald en slags faderskikkelse i forholdet til den kløgtige robot, der en overgang arbejder sammen med hende. Den oplever på sin side noget, der kan tolkes som en platonisk forelskelse. Men det er ret subtilt.
Man kunne tænke sig at robotterne er nøgterne, også når det gælder følelsesrelationer.
Det er de. Det er heller ikke tilfældigt jeg skrev romanen 'Autisten' hvor følelsesudtryk ligger underdrejet. Autister håndterer følelser på en konkret og praktisk måde. De kan ikke klare noget antydet eller underforstået. Det førte også til den humoristiske afslutning i bogen hvor Algernon indlæser en bog med ordsprog og vendinger fordi der er noget i sproget han ikke begriber. Han bruger dem derefter på en måde, der viser at han stadig ikke har fanget den underliggende betydning.
Du har et andet humoristisk indslag. Brødrene Marx.
Akkurat. Da vi møder de tre andre Ultra robotter har de taget navnene Groucho, Chico og Harpo, og de er glade, da den bortkomne 'bror' omsider dukker op. Ham har de tiltænkt navnet Zeppo. Jeg fik ganske meget ud af at redegøre for deres overvejelser omkring mennesker, det opfører sig tåbeligt. De viser menneskene stor overbærenhed. Hvorvidt det overskud har noget at gøre med, at de udgør den eneste tilbageværende elite af ekstra intelligente robotter lader jeg være med at gøre mig klog på. Undertiden skal man lægge analyseapparatet til side, selv om bogen er ganske filosofisk omkring menneskelivet og forholdet til skabninger med kunstig intelligens.
Livet lader ikke til at være helt så slemt uden for bymuren som man går og tror?
Nej, ulemperne har været overdrevet for at forhindre byboerne i at forlade byen. På den anden side kan den skrøbelige natur ikke brødføde ret mange mennesker. Men de få der bor der oplever den meningsfuldhed det er at kæmpe for at overleve fra dag til dag. Det giver en mening man ikke længere har inde i byen.
Du har også et bogfolk ude i 'Baghaven'.
Det er en hyldest til Ray Bradburys 'Fahrenheit 451'. Ja, jeg syntes folk som levede på den gammeldags måde også skulle have glæden ved at læse en 'rigtig' bog. De skal dog ikke huske dem udenad, for bøger er ikke forbudte, men der bliver bare færre af dem.
Så bogen er også en beskrivelse af gammel og ny livsform sat op mod hinanden.
Det er det, og det blev et ekstra moment jeg var glad for at få med. I 'Fort Europa' har jeg også det moderne samfund kontrasteret af stenaldersamfundet, men der er lang tid imellem. I 'Algernon' findes et gammelt og et ekstremt moderne samfund på samme tid og tæt på hinanden.
Og hvorfor forgår det hele så ikke til slut i et apokalyptisk sammenbrud?
Fordi jeg har afskrevet de store katastrofer i min sammenhæng. Det er ikke mit ærinde. Det er nok at henvise til alt det forfærdelige der er foregået forinden. Desuden har jeg et referat fra en anden by, hvor man fjernede robotterne, og det samfund gik helt i opløsning og sendte borgerne ud i resterne af den omgivende verden hvor de optrådte som sørøvere.
Vi kan altså forestille os et status quo hvor bylivet fortsætter og robotterne styrer tingene?
Det kan vi, i alt fald en tid endnu. Og det hænger nok sammen med om man bliver klar over, at det er robotterne, der holder sammen på tingene. Hvis det slipper ud, hvor meget de bestemmer, kan små grupper af oprørske maskinstormere så formå at få hele samfundet med sig eller bliver de nedkæmpet?
En åben slutning?
Ja, og sådan skal det være. Intrigen krævede af mig, at det blev på den måde, og det lyttede jeg efter.