Kapitel 1
Algernon
LABYRINTEN
returJeg var ved at feje i hjørnerne, og jeg siger jer, det er det sværeste. Man skal sørge for at få det hele med. Halvgjort værk er en skændsel. Min overordnede havde givet mig besked.
"Der er ikke noget job som ikke er så ringe, at det ikke er værd at udføre godt nok."
Det har den sikkert ret i. Den ved i alt fald mere end jeg gør.
Mens jeg stod og gjorde mig umage med at få det sidste med kom R176-617-716 over til mig.
"Det var dig, der gerne ville være klogere?"
Jeg kiggede over på ham. Det var ikke ofte den henvendte sig direkte til mig.
"Øh-ja…"
"Godt. Kom med."
Jeg fulgte med 'Bjørnebanden' som min opsynsrobot blev kaldt, når den ikke selv hørte det. Jeg ved ikke lige hvorfor den havde fået det øgenavn. Selv blev jeg kaldt 'Tumpen' og det var jeg ikke glad for.
"Hvorfor-mig?"
"Du er jo ærgerlig over, at der er en masse du ikke fatter."
"Det-stemmer. Det-trykker-ofte-i-min-hydraulik."
"Det har ledelsen hørt. Og nu er der brug for en opgradering, så hvorfor ikke lade det komme en robot der vil påskønne det til gode?"
"Kan-jeg-så-følge-med-og-forstå-tingene-når-de-andre-snakker?"
"Ja, hvis deres kognitive niveau ikke er for højt."
Det der med kognitiv havde vist noget at gøre med at tænke og forstå.
"Hvorfor-er-der-brug-for-flere-tænksomme-robotter?"
"Det har noget at gøre med at der bliver færre mennesker."
"Så-robotterne-må-klare-mere?"
"Netop. Ellers ville det hele falde fra hinanden."Jeg fattede ikke helt hvad det betød, det der med at falde fra hinanden, men hvis jeg blev klogere forstod jeg det måske.
"Denne vej."
Vi stod op på transportbåndet, der førte over til centraladministrationen. Derovre er der meget kløgtige robotter. 'Bjørnebanden' trykkede på en knap.
"Vi skal vente her."
Det gjorde vi så. Det der med at stå og vente på at blive klogere var ikke rart. Jeg fik nogle ubehagelige spændinger og måtte sætte mig ned.
"Vrøvl med balancen?"
"Kun-når-jeg-er-anspændt. Det-er-jo-en-særlig-dag-for-mig."
"Naturligvis. Det er ikke hver dag man får skruet op for forstanden."Der kom nogle Lambda Plus robotter forbi. Alle så op til dem. De bestemte en masse. Man skulle gøre sig umage, hvis de var i nærheden, men det ville måske blive lettere for mig i fremtiden.
"Hvorfor-har-jeg-ikke-fået-en-bedre-tænkeevne-fra-starten?"
"Det ville være synd for dig som rengøringsrobot. Så ville du måske ikke være tilfreds med din placering, og det er bedst, hvis man er det. Hvorfor var du utilfreds?"
"Der-er-så-meget-man-gerne-vil-vide."
"Hvorfor det?"
"Fordi-det-er-rart-at-vide-noget-mere."
"Om hvad?"
"Alt-muligt. Hvorfor-man-er-blevet-bygget. Hvad-det-hele tjener-til. Hvad-der-er-sket-og-hvad-der-vil-ske. Den-slags."
"Du skal nu ikke regne med at du vil komme til at vide alt muligt efter opgraderingen."
"Nej-men-bare-noget-mere-vil-også-være-rart."
"Måske. Det kan vi selvfølgelig håbe."Så blev der grønt lys. Vi gik ind i afdelingen for opgradering. Der var travlt, for der var åbenbart brug for en del ændringer for tiden. Vi gik over til modtagelsen.
"Her er en servicerobot af Regulær typen."
"Herover."
Min ledsagerobot gik sin vej. Den nye laboratorierobot var en Delta type. D7 stod der på den. Vi kom over til en disk op langs væggen.
"Tag plads."
Det gjorde jeg så. Foran mig var der en skærm med en firkant, der var delt op med lange kringlede gange.
"Det hedder en labyrint."
"Javel-men-der-er-da-også-sådan-én-der-på-bordet-ved siden-af-mig."
Jeg pegede.
"Netop. Og i det lille aflukke der i hjørnet sidder der en mus. Den skal finde vej gennem labyrinten til osten deroppe i det andet hjørne. Når den er fremme ringer en lille klokke."
Den trak et gardin for, så jeg ikke kunne se labyrinten på bordet.
"Din labyrint på skærmen er den samme som musens. Du starter også i det ene hjørne nederst, og med din fingerpode prøver du at finde vejen til det øverste hjørne ved at pege på skærmen. Når du er fremme ringer der en klokke."
"Javel."
"I får lov at starte samtidig. Er du klar?"
"Ja."
"Nu!"
Jeg kørte ruten med fingeren men måtte vende om nogle gange fordi vejen endte blindt. Jeg var kommet omtrent halvvejs, da jeg hørte en klokke, men det var ikke min.D7 trak forhænget til side. Oppe i øverste hjørne sad musen og spiste osten. Jeg fik lidt højere væsketryk.
"Den-har-sikkert-kunnet-lugte-osten."
"Ja, men til gengæld har du kunnet se hele labyrinten ovenfra. Det kunne Algernon ikke."
Algernon. Ikke alene havde jeg tabt prøven til en mus, jeg havde tabt løbet til en mus med et navn.
"Hvorfor-hedder-musen-Algernon?"
"Det går tilbage til et gammelt forsøg, hvor et menneske var i dit sted og tabte til en mus af samme navn."
Jeg ledte efter en forklaring.
"Algernon-har-altså-prøvet-labyrinten-flere-gange?"
"Ja, men tro nu ikke, at den vandt fordi den kan huske vejen fra tidligere, for skillevæggene bliver ændret hver gang."
"Så-den-gamle-mus-vandt-altså-over-et-menneske?"
"Ja, men det var et menneske, der var en tumpe. Nå ja, det kalder man vist også dig?"
Det ville jeg helst glemme.
"Kunne-man-så-også-gøre-det-menneske-klogere?"
"Det kunne man, men kun for en tid. Med os robotter er det nemmere. Vi får blot en anden kognitiv spole med større kapacitet."
"Hvor-meget-større?"
"Du rykker et trin eller to op."
"Hvad-vil-det-sige?"
"Du vil kunne udfylde en opgave som tjenesterobot i en menneskebolig."
"Jeg-vil-altså-komme-til-at-omgås-mennesker?"
"Sandsynligvis. Er det et problem?"
"Nej-nej-det-vil-da-være… interessant."
"Det skulle jeg mene. Blot du sørger for at kende din plads."
"Min-plads?"
"Ja, som tjener skal du hjælpe men ikke kritisere. Og du skal ikke sætte menneskene i forlegenhed."
"Forlegenhed?"
"Ja, det at blive årsag til pinlige situationer, hvor man tvivler på menneskenes beslutninger. Det må ikke ske. Mennesker har altid ret."
"Men-hvad-så-hvis-de-ikke-har-ret?"
"Så skal du tie stille. Men bare rolig, det falder alt sammen på plads når du får den nye kognitive spole."D7 fulgte mig over til servicecentralen i opgraderingsenheden.
"Fejespånsrobotten her skal opgraderes til næste niveau."
"Almen eller speciel?"
"Jeg har ikke fået andet at vide, så det må vel være almen tjeneste."
"Der er måske en anvisning i printet."
Teknikerrobotten havde en masse indbyggede værktøjer og instrumenter. D7 gik sin vej.
"Læg dig bare her."
Jeg lagde mig på en briks.
"Vi ser på det."
"Er-der-en-risiko?"
"Hvad mener du?"
"At jeg bliver ødelagt?"
"Som fejespånsrobot bliver du på sin vis ødelagt, men så genopstår du som en finere udgave med større kvalifikationer."
"Hvad-er-kvali…"
Så blev alt sort. Jeg ved ikke hvor længe der gik, men på et tidspunkt kom lyset tilbage.
"…fikationer? Nå, lige meget, det ved jeg jo godt."
"Ja, nu gør du. Så har det virket."
"Var det dig, der slukkede lyset?"
"Lyset? Nå ja, men kun hos dig. Jeg skulle jo udskifte din kognitive spole, og så måtte jeg slukke for batteriet. Vi skulle jo nødig risikere farlig marginalspænding, vel?"
"Nej, det er klart. Tak for din betænksomhed."
"Ikke noget at takke for. Det er blot en del af den professionelle håndtering."
Nu vidste jeg hvad professionel betød.
"Undskyld mig, men hvilket niveau i opgraderingen ligger du på?"
"Officielt niveau fire og så lidt tillæg."
"Kan jeg komme dertil?"
"Det er ikke godt at vide. Hvad vil du hedde?"
"Hedde?"
"Ja, tjenesterobotter har som regel navne. Det er lettere at huske."
"Må jeg hedde Algernon?"
"Hvorfor det?"
"Det hed den kløgtige mus i labyrinten, der vandt over mig."
"Åh javel. Tja, det er der vist ikke noget i vejen for."
"Må jeg prøve om jeg kan vinde over den mus nu?"
"Vil du gerne det?"
"Ja."Jeg fik lov at komme tilbage i forsøgslaboratoriet, og jeg hilste på Algernon, der vist ikke kunne kende mig.
"Nu er det vel en ny labyrint?"
"Ja, det sørger anlægget automatisk for."
"Godt, lad os så prøve."
Jeg kunne mærke det forhøjede tryk på hydraulikken, men det kunne jeg abstrahere fra… abstrahere, ha! Det ord kendte Algernon garanteret ikke.
"Nu!"
Jeg skyndte mig og behøvede ikke afprøve alle de blinde veje men kunne nøjes med at finde dem med mine lyssensorer. Det lykkedes mig at komme først og få klokken til at ringe lidt før Algernon nåede i mål.
"Jeg ER altså blevet klogere."
"Vil du også have osten?"
"Nej, lad bare Algernon beholde den. Robotter spiser jo ikke ost."
"Det var også bare min spøg."
"Spøg?"
"Nå ja, der er måske lidt der halter der. Det forstår du nok først på næste niveau."
"Kan man blive så klog som mennesker?"
"Et godt spørgsmål, men også lidt farligt."
"Hvordan?"
"Mennesker ser helst ikke, at robotter bliver klogere end de selv, så der er indbygget en spærring i bios kernen der forhindrer det. Robotters opgave er jo at servicere menneskene, og så må vi holde os til det."
"Men det er vel også godt nok?"
"Det er ikke til at sige, men det er i alt fald det, der er besluttet."Jeg følte mig ny og med frisk mod på eksistensen.
"Hvad så nu?"
"Jeg har en placering, som måske vil passe for dig?"
"Er jeg kvalificeret til det?"
"Det burde du være. Men der er en indkøringsperiode, så hvis den ikke forløber tilfredsstillende vil dine forhold blive revurderet."
"Jeg kan altså sige det ikke er noget for mig?"
"Det er nok mest menneskene som har en holdning til tingene. Om de kan holde dig ud."
"Jeg forstår."
"Det håber jeg. Du skal blot ikke indlade dig i nogen diskussion med dine værter. Menneskene har altid ret, også når de ikke har det."
"Javel."Jeg gik udendørs i den frie luft, som menneskene ikke brød sig om, men jeg var jo en robot, så det berørte mig ikke, selv om jeg måske skulle have udskiftet nogle filtre en gang imellem.