Fort Europa 3
Interview med Freddy Milton
af Ingo Milton
returJeg behøver næppe spørge, hvordan du fik ideen til denne bog…
Nej, for i min søgen efter hvad der ellers kunne hærge Fort Europa var en epidemi oplagt som emne. Jeg kom på ideen inden Corona invaderede hele verden og blev til en pandemi. Under hele skriveprocessen blev jeg løbende inspireret af alle de nye vinkler der opstod.
Men ret beset er det vel kun en kraftig influenza?
Det mente jeg også, så derfor går fremskrivningen på, at vi engang ude i fremtiden får flere udbrud af muterede udgaver, og de er meget værre end den, der huserer i 2020.
Man siger ellers at de senere ombæringer bliver mildere fordi en del af befolkningen er blevet immune gennem den første omgang.
Men i min vision muterer smitten.
Er det i det hele taget et emne folk gider læse om nu hvor Corona hænger os ud af halsen?
Det tror jeg nok. Men det var en særlig udfordring at være loyal mod en tilstand, som dybest set går ud på at pacificere mennesker.
Hvordan løste du det?
Jeg har som sædvanligt to parallelhandlinger, og i den ene er der mere action. Vel nærmest en slags mysteriethriller.
Er det der sker frit opfundet?
Meget af det jeg beskriver, er selvoplevet. Domorganisten, Det forliste sommerhus på bakken i landzonen. Gården med den reducerede besætning, Fællesbageren, Vinterferien i Sydfrankrig, Herskabsvillaen, Indbruddet, Æblemosten, Den forhøjede garage med en MKP-campingvogn, Tømmerknuden, Mit barnebarns billedbog med den lille heks. Man bruger jo de forhåndenværende søms princip.
Også tegneserien om sportsvognen?
Det bør jo nævnes. Den kan læses på min hjemmeside http://freddymilton.dk/crash/intro.htm
Det kan for resten også billedbogen med Kiké den lille Heks, som er lavet af mit barnebarn Selma. Den kan læses her
http://freddymilton.dk/selma/intro.htm
Hvad blev du inspireret af?
Jeg genså naturligvis filmen ’Outbreak’. I den er der en krølle med en general, der er villig til at udslette en by i USA. I forvejen har militæret udslettet en by i Afrika, hvor en farlig smitte spredte sig. De kendte nemlig til sygdommen i forvejen og havde en vaccine mod den. Den viden ville de reservere som et offensivt våben i en krigssituation og ønskede ikke, at verden fik noget at vide om det.
Så lige den krølle brugte du ikke?
Nej, det brød jeg mig ikke om.
Hvad med medicinalindustrien?
Den er der i forvejen en vis skepsis over for, specielt i USA.
Men at udtænke en sammensværgelse mellem robotter med kunstig intelligens?
Det er derfor jeg er på banen med mine fremtidsvisioner. Jeg skal komme på de ting, der kan gå galt, og her er medicinalindustrien ingen undtagelse. Mange opfatter den stadig med respekt, men det er også en pengemaskine af de helt store. Og ansvarligheden kan måske tænkes at blive mindre, hvis man aner chancen for at tjene kassen som det første firma, der kan tilbyde en vaccine mod en verdensomspændende pandemi.
Men den konkrete beskrivelse af selve forløbet passer nogenlunde med det vi har oplevet i den foreliggende pandemi.
Det gør den, og jeg tror heller ikke det vil ændre sig nævneværdigt, hvis dødstallene bliver højere i fremtiden.
Så en genkendelighed, men på en alvorligere baggrund i din udgave?
Netop. Folk skal have noget nyt, de kan kende igen, som den gamle redaktør sagde.
Du har overvejelser omkring Intetheden?
Ja, det er en ende, jeg spandt videre på efter at have introduceret den i Questland, hvor udvidelsen af spiluniverset er behæftet med farlige sorte huller.
Men i virkeligheden går tanken vel tilbage til ’Den uendelige historie’?
Det gør den. Men der holder Intetheden sig til Fantásien. I min udgave breder jeg perspektivet ud til også at omfatte virkelighedens verden.
Hvad med krimien?
Det var en gammel historie jeg havde liggende. Ret hæderlig, vil jeg mene. Min hovedperson skulle finde noget at lave under karantænen. Altså en passiv tilstand som jeg kunne gøre spændende gennem den fiktion han dykkede ned i. Jeg ville ikke minimere det indslag. Jeg syntes at jeg burde være loyal mod det mest karakteristiske aspekt af epidemien, nemlig at folk er isoleret i længere tid.
En sjov krølle, at Marianne havde haft et forhold til forfatteren...
Ja, det er den slags en forfatter kan muntre sig med. Jeg blev faktisk også forelsket i Marianne mens jeg skrev bogen.
Bibliotekarerne bliver måske charmerede over, at han vælger at bruge ventetiden med læsning…
Det kan jeg håbe. Jeg har brug for alle de plusser jeg kan skrabe sammen, nu hvor det jeg laver, ikke bliver vurderet som litteratur.
Gør det ikke det?
Nej, jeg er håndværker. At lave en god historie er det jeg er motiveret for. Jeg magter nok ikke at løfte det op i sfære af finlitteratur. Men det er okay. Jeg fornøjer mig med at udtænke mine skrækvisioner, og det er det vigtigste for mig. Det var ikke tilfældigt, at jeg var meget optaget af at læse science fiction da jeg var ung.
Har du flere dystopier oppe i ærmet?
Det må tiden vise. Faktisk var det en anden titel, der skulle have været det tredje bind, og det var også ret aktuelt, hvis bogen var blevet udgivet som planlagt i efteråret 2019.
Hvad handler den bog om?
Klimakrisen. Det var højt på dagsordenen netop da. Men Ingo laver jo mine omslag, og han var blevet arbejdsramt lige på det tidspunkt, fordi han skulle nå at blive færdig med en tegneseriebiografi om H C Ørsted, der skulle være ude til 250års jubilæet i juni 2020. Så måtte miljøet vente. Men den bog foregår også et par hundrede år ude i fremtiden, hvor der kun er nogle små øer tilbage af Danmark og hele Nordeuropa er oversvømmet, så den bliver jo ikke forældet selv om den udkommer lidt senere.