Fangehullet i kælderen, hvor Kantaryn pådrog sig den snigende sindssyge.
” Sammen med Kantaryn var jeg altså fanget i kælderen i mange lange uger, og dette fangenskab tærede kraftigst på min gode kampfælle. Han var ved at miste forstanden efter den lange tids indespærring og uvirksomhed. Han havde en fast gang det korte stykke i midten af fangehullet, hvor han i timevis gik frem og tilbage med hænderne på ryggen. Samtidig forbandede han hele krigerhvervet og de tåbelige påskud vi havde haft til begive os ud på denne urimeligt letsindige ekspedition.”