Svinefælden
Interview med Freddy Milton
af Ingo Milton

retur

Hvad satte dig i gang med denne bog?

Det var faktisk en kinesisk undersøgelse, som etablerede en sammenhæng mellem overvægtige børn, primært drenge, og niveauet af antibiotika i kroppen. Denne antibiotika kommer hovedsagelig fra svinekød, hvor svinene er blevet medicineret rutinemæssigt forebyggende under opvæksten som hos os. Landbrugets afsætningskontor vil nok stritte imod, hvis man kunne tænke sig at bekræfte den undersøgelse her til lands, men nu har jeg opfordret Sundhedsstyrelsen til det.

Det her er så din anden fremtidsroman?

Ja, og jeg er lidt nervøs, for et halvt år efter udgivelsen af ’Fort Europa’ begyndte der at komme hegn op mod indvandrere flere steder i Europa. Jeg havde ikke troet det ville ske så hurtigt. Og nu er jeg bange for at noget lignende skal gå i opfyldelse med min vision i ’Svinefælden’, men jeg vil nærmere kalde det et eventyr.
 
Er det muligt din vision bliver til virkelighed?

Fremskrivningen er faktisk mere sandsynligt end i min første dystopi i bogform. MRSA CC398 bakterien skal kun mutere lidt så den også angriber raske danskere og ikke kun dem med svækket immunforsvar, som hidtil har mistet livet.

Det er altså et eventyr om en MRSA epidemi i Danmark?

Det er det, og man kan undre sig over at det ikke allerede er sket med en sådan epidemi. Jeg fandt dokumenter fra en retssag i 1970erne, og allerede dengang for halvtreds år siden advarede ansvarlige dyrlæger mod risikoen ved at forhåndsmedicinere smågrise for at kompensere for det forcerede opdrætsforløb. Det var som kommentar under retssagen i forbindelse med Mikael Wittes satiriske plakat om de danske grise, der ’strutter af penicillin’.

Hvad gik de advarsler ud på?

At man kun må bruge antibiotika når et sygdomsforløb skal bekæmpes, ikke forebyggende. Der er kun fem former for antibiotika til rådighed, og dem har man haft i årtier. Hvis de ikke slår til, har man intet andet middel til at slå en sygdom ned, og det er i dette tilfælde MRSA i udbrud hos mennesker.

Så denne bakterie er blevet resistent af sit ophold hos svin?

Det er den, og det på grund af den hæmningsløse anvendelse af penicillin til at kompensere for unaturlige produktionsmetoder.

Hvori består det unaturlige?

Det er hele svineavlen, men primært er det præ-medicineringen af smågrise, for at de skal kunne tåle vækstfoderet på et tidligere tidspunkt, så de hurtigere kan opnå slagtevægt og landindustrien dermed øge profitten.

Hvad så, hvis man lod være med det?

Så ville flere smågrise blive syge. Men hvis man lod dem die to til tre uger længere, ville tarmsystemet udvikle sig naturligt, så det dernæst kunne omsætte grovfoder, men det tager man sig ikke tid til. Fortjenesten ville blive mindre med en længere vækstperiode.

Men kødet er altså ikke farligt at spise?

Øjensynligt ikke, og bakterien skader ikke grisene. Havde det nu været som med salmonellaen hos fjerkræ, der uomtvistelig er farlig for mennesker, ville man straks have slået de ramte besætninger ned, men det har man ikke villet ofre med MRSA svinebesætningerne, og nu er næsten alle angrebet af sygdommen, inklusive en del økobesætninger.

Kan man komme bakterien til livs på den måde?

Det har man gjort i Norge. Men her er der jo tale om færre og mindre besætninger. I Danmark ville det blive en større udskrivning og særligt nu, hvor næsten alle svin er inficeret.

Kan man ikke udvikle antibiotika specielt mod MRSA?

Det kunne man formentlig, men der er endnu ikke noget motiv til det hos medicinalfabrikkerne. Det kan koste op mod en milliard at udvikle sådan et middel, og de penge skal fabrikkerne have tilbage ved salg. Endnu er der ikke tilstrækkeligt mange lig på bordet der kan tilskynde til den investering. En epidemi ville hjælpe. Men da det tager tid at udvikle en medicin, vil den nok ikke kunne nå at blive klar til det første udbrud.

Nej, man har jo haft Ebola i flere omgange i Afrika uden at man har udviklet et middel mod den sygdom.

Og det skyldes netop, at den sygdom har holdt sig i et fattigt kontinent, der ikke har råd til at betale for dyr medicin. Havde Ebola ramt USA ville et virksomt middel uden tvivl allerede være udviklet. Det samme gælder skrumpehovedsygdommen fra Sydamerika.

Og noget lignende gælder i Danmark?

Absolut. De danske lægemiddelfabrikker skal nok sørge for at få pengene hjem. De danske sygehuse betaler i forvejen horrible beløb for kræftmedicin, der kan holde patienter i live nogle få uger længere. Denne dyre medicin truer nu med at betyde afskedigelser på sygehusene, for at man kan få råd til den dyre medicin. I Norge får man den samme medicin en tredjedel billigere. Den danske sygehussektor er for dårlig til at forhandle priserne ned til et rimeligt niveau.

Kan politikerne ikke gribe ind?

Det tør de sandelig ikke. Medicinudgifter er en hellig ko. Den eneste løsning er at oprette patientråd, der beslutter hvad der skal indkøbes. Det har man i England. Medicinalfabrikkerne har i Danmark altid kunnet få de priser accepteret som de kræver netop fordi det drejer sig om syge mennesker. Det er en ganske urimelig udnyttelse af den privilegerede position de har.

Du har en del kritik, du får placeret i løbet af bogen?
 
Ja, men den er dybt relevant. Vi har en syg svineavlsbranche og en betændt landindustri, der får lov at forurene vores fælles miljø med gødningsrester og sprøjtemidler, og det fordi landbruget alle årene har kunnet drive en ekstrem dygtig lobbyvirksomhed, så branchen har fået det, som den ønsker. Og politikerne vil jo gerne have provenu af eksportindtægterne, selv om svinekødets andel af BNP nu ligger under fem procent.

Mange tror måske landbrug stadig er omgivet af romantik og naturlighed?

Det er i så fald en løgn. Der er ingen balance eller harmoni tilbage i landindustriens omgang med naturen. Det er ikke tilfældigt, titlen på mit første kapitel i bogen er ’Landindustrien’. At kalde en lobbyorganisation for ’Bæredygtigt landbrug’ er en direkte hån mod betydningen af ordet bæredygtighed.

Men er det ikke på en måde synd for de stakkels landmænd?

Det kan man sige, for de er blevet brikker i et økonomisk spil, hvor man skal træde helt ud og blive øko-landmand, hvis man ikke vil spille med længere. Men man skal huske at der også her er en masse ikke-økologiske indslag. Det er kun en vis procentdel af dyrefoderet som skal være økologisk, og på markerne kan der i vækstperioden drive sprøjtemidler ind fra naboens traditionelt dyrkede marker.

Kan det blive værre end i Danmark?

I USA kan du blive tvunget til at bruge gen-modificeret majs og købe det hos det samme firma år efter år, og af konkurrencehensyn kan du blive nødt til det for at komme af med din afgrøde, da nogle få levnedsmiddelproducenter og supermarkedskæder dominer markedet og dikterer betingelserne. Så kan det næppe blive værre. Vi har et mindre marked hos os, men også her dikterer monopoliseringen mange vilkår.

Det her kunne let blive en ganske forudsigelig, ordinær, pegefingeragtig politisk korrekt bog?

Det har du ret i, så det er også en fælde, jeg kunne risikere og gå i, men heldigvis mener jeg at ha undgået det. Jeg har trods alt snedkereret intriger i mere end fyrre år. Grisedelen, der kan betragtes som Mettes drøm under den langvarende koma, tilføjer det lag af sort humor, der sætter helheden i et tåleligt perspektiv.

Der er rigtig meget med antropomorfe dyr…

Præcis. Så halvdelen af bogen har jeg foræret til grisene. Forskning vil vide, at grise er meget kloge dyr, og anatomisk er der også så mange lighedspunkter med mennesket, at man arbejder på at kunne anvende organiske løsdele til brug hos syge mennesker. Så ikke blot spiser vi grisene, de kan også hjælpe os under operationer en gang i fremtiden. Vi skylder dem meget.

Så de taler sammen og med andre dyr. Der er lidt inspiration fra H C Andersen i starten?

Det er der, og den del morede jeg mig meget med at strikke sammen. Vi følger livet i stalden og senere udenfor, da det lykkes for nogle af grisene at flygte. De møder så andre dyr, de også kan snakke med. Akkurat som det sker i andre eventyr.

Eventyr med antropomorfe dyr er i vore dage er blevet adskilt fra det moralske og nutidsrelaterede.

Det er de, og det beklager jeg meget. De gamle dyrefabler var jo moralske og påpegede mangler hos folk og samfund. Jeg forsøgte at genoplive det ansvarlige i relation til vore dages samfund i min brug af dyrefigurer i tegneserieudgivelser, selv om det vist gik over hovedet på de fleste af de folk, der burde læse dem. Mine dystopier omtaler jeg i min postering på min hjemmeside, 'Milton or Chaos' på http://freddymilton.dk/milton_or_chaos/milton_or_chaos.htm

Vi følger også grisene til det hinsidige. Det er en ny vinkel.

Ja, de kommer jo på slagteriet og derfra overgår deres sjælebidrag til den animalske division af Sjæleforvaltningen i Den syvende Himmel, hvor de også støder på skytsånden Pamfilius.

Her er du på hjemmebane…

Det må man sige, og Pamfilius får en rolle at spille med hensyn til at finde en kur, der kan redde Mette.

Mette er den menneskelige hovedperson, som var den første, der blev smittet af MRSA?

Det er hun, og hendes ven Andreas får dårlig samvittighed, for han kommer fra en MRSA gård, og som mulig rask smittebærer føler han sig skyldig i hendes sygdom.

Men under det meste af bogen ligger Mette hen i en døs?

Ja, og da hun til sidst vågner op og fortæller om sin drøm med de talende grise trækker tilhørerne naturligvis på smilebåndet, men vi ved bedre. Hun har også haft 'Amalie og skytsånden' liggende på sit bord ved sengen på hospitalet, så vi er nogle stykker der ved, hvor hun kan have fået inspiration til sine drømme

Minder det ikke lidt om ’Alice i Eventyrland’, med en pige der falder i søvn under et hult træ i haven?

Jo, eller Dorothy i ’Troldmanden fra Oz’ eller Wendy i ’Peter Pan’. Jo, jeg kender skam mine klassikere.

Det går hårdt ud over Andreas’ familie…

Det gør det. Det er sandt at sige ikke ret sjovt, men det er sygdomsepidemier jo sjældent. Så parallelhandlingen med grisene skal også tilføje et element af aflastning fra de dystre perspektiver i virkelighedens verden. Skabe et større overblik og en filosofisk tilgang til spørgsmålet om liv og død.

Måske kan det inspirere nogle til at læse de andre bøger med Pamfilius?

Det kan man da håbe. Der kommer en del opsummering omkring teorigrundlaget for genfødsel, og det er jo en kæphest jeg er glad for. Der kommer nok et publikum ind her, der ikke har hørt om det før, men som måske bliver læsere på grund af det relevante perspektiv fra virkelighedens verden.

Nogle vil måske betragte det som upassende at kontrastere noget meget alvorligt med noget, som ret beset er humoristisk?

Det er en afledning og udvidelse af perspektivet. Folk kender mig, jeg kan ikke vedblive at være nedtrykt og tragisk for længe ad gangen. Desuden er eventyr med en tragisk klangbund de bedste. Spørg bare H C Andersen.

Men er kuren så relevant?

Det skulle den være. Jeg har læst om det. Det er ganske vist kun lykkedes i forsøg med mus, men den fremskrivning er for intet at regne, når man nu er i færd med at skrive en fremtidsroman eller et eventyr.

Der er en farlig gruppe af ekstremister, som vil gøre op med smittebærerne på en håndfast måde?

Det er nok det hårdeste indslag i bogen. Men jeg mener stadig det er troværdigt, at sådanne grupper får medvind på cykelstien når ordensmagten er trængt. Vi kan jo bare se de mange nedbrændinger af asylcentre i Sverige og det tavse flertal, som ved folketingsvalg her hos os gør Dansk Folkeparti stadigt større. De findes derude, selv om de i et velordnet samfund går stille med dørene. I udlandet er der jo masser af grupper af ekstremister der dagligt optræder på slap line, og de står også på spring hos os.

Du citerer Boccaccio og hans omtale af Den sorte Død?

Det lå også lige for som et eksempel på hvordan en epidemi kan udvikle sig. Jeg havde jo aftrykt den forkortede udgave i ’Sejd 4’ med Corbens fine træsnitsagtige illustrationer. En arbejdstitel undervejs var ’Pestsvinene’ men den havde ikke samme dobbelttydige reference som ’Svinefælden’.

Nej, for er det en fælde svinene er faldet i eller er det menneskene? Eller en fælde som svinene ubevist er kommet til at stille op for menneskene?

Det overlader jeg helt til læsernes vurdering.

Hvorfor lige Romeo og Julie?

Hvorfor ikke? Jeg skulle finde en måde de to unge kunne mødes på ude på Skovgården, og så havde jeg billedet af det åbne loft ud til en tværgang i stalden fra mine svigerforældres gård. Det var jo oplagt til en balkonscene, og sådan en har man i Romeo og Julie. Det skulle også antyde noget romantisk mellem de to unge, som har samme alder og så parallellen til dødstemaet, som Mette overlever i virkelighedens verden.

Behøvede Skovgården brænde ned?

Måske ikke, men fra Sverige kender vi jo nedbrændingen af asylcentre, hvor det tavse segment kan vise deres utilfredshed uden at skulle drages til ansvar, og noget lignende kunne sagtens optræde i Danmark, hvor svinefarmene bliver lagt for had på grund af epidemien. Det gav også mulighed for, at nogle grise kunne slippe ud, så vi kunne følge deres opdagelsesfærd i omgivelserne uden for stalden.

Er det ikke nok med det dramatiske i en epidemisituation?

Nej, faktisk ikke. Desuden er det så forudsigeligt. Det er ikke videre spændende at følge mange syge menneskers ophobning på sygehuse, hvor de blot ligger passive hen. Derfor er selve epidemidelen ikke videre interessant som handlingsbefordrende element. Den ligger der kun som en klangbund for sammenbruddet, hvor vores identifikationsfigurer bliver intimideret og forfulgt.

Du antyder en løsning på epidemien. Er den grebet ud af luften?

retur